Iværksætteri


Centralt i Navitas bliver en afdeling af forskerparken INCUBA Science Park med fokus på energi. Forskerparken er åben for både nystartede virksomheder, etablerede virksomheder og forsknings- og udviklingsenheder fra større virksomheder.

Faciliteterne åbner mulighed for innovative projektsamarbejder mellem virksomheder, forskere og studerende, ligesom virksomhederne får adgang til udviklingsfremmende faciliteter og kontakt med studerende, der ønsker at udfolde og modne forretningsidéer inden for forskerparkens områder.

Intelligente lejemål
I forskerparken etableres såkaldte intelligente lejemål, der tilpasses den enkelte virksomheds behov og muligheder. Idéen er, at netværket og de fysiske rammer er på plads fra dag 1, så virksomheden kan koncentrere sig om det egentlige: At udvikle forretningen og virksomheden.

Inkluderet i lejemålet er reception, telefonomstilling, postmodtagelse og adgang til mødelokaler og kantine, så virksomheden kan arbejde så effektivt som muligt. Virksomheden får desuden støtte til at etablere og udvikle netværk til de øvrige virksomheder, forskere, undervisere og studerende i Navitas.

Vil du leje dig ind?
Hvis du overvejer et lejemål i Navitas, når byggeriet er færdigt i 2014, skal du kontakte INCUBA Science Park, direktør Niels Chr. Sidenius, tlf.: 8734 5555, mobil: 2467 5362.

 

 Rev. 24. september 2010

 

Om Navitas

Navitas bliver Aarhus' nye centrum for energi, innovation og uddannelse på De Bynære Havnearealer i Aarhus. Byggeriet står færdigt i 2014 og kommer til at huse mere end 2.300 studerende, undervisere, forskere og iværksættere.

Konsortiet

Bag opførelsen af Navitas står Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og INCUBA Science Park.

Illustrationer